Gode råd til ikke at blive snydt i sin husleje

  • Post category:Husleje

Vil du undgå at betale for meget i husleje? Vi ser desværre alt for mange lejere blive snydt på dette punkt. Vi vil derfor i denne artikel guide dig igennem, hvordan du kan undgå at blive snydt i din husleje.

Få tjekket det lejedes værdi

Huslejens størrelse skal som udgangspunkt fastsættes efter det lejedes værdi. Huslejen skal derfor ikke afvige meget fra lejemålets værdi. Du kan tjekke lejemålets værdi ved at sammenligne huslejen med huslejen for tilsvarende lejemål i henhold til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Afviger huslejen væsentligtfra andre sammenlignelige lejemål i området, betaler du formentlig for meget i husleje. Din husleje skal dog som tommelfingerregel overstige de sammenlignelige lejemåls lejeniveauer med 10-15 %, før der er tale om, at lejen væsentligt overstiger det lejedes værdi.

Hvis det viser sig, at din husleje er urimelig høj i forhold til det lejedes værdi, altså væsentligtoverstiger det lejedes værdi, kan du være berettiget til at få huslejen nedsat med tilbagevirkende kraft. Dette er muligt, hvis det er under 12 måneder siden, at du første gang betalte huslejen.

Nedsættelse af huslejen kan dog også lade sig gøre, selv om det er mere end 12 måneder siden, du første gang betalte husleje. Det er i dette tilfælde blot et krav, at din husleje er steget inden for de sidste 12 måneder. Du kan dog kun få nedsat huslejen med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, huslejen senest blev reguleret.

Er huslejestigningerne gyldige?

Hvis der er foretaget huslejestigninger i dit lejemål, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at disse er gyldige. Der kan som udgangspunkt kun kræves huslejestigning, hvis visse betingelser er opfyldt:

Nettoprisindeks stigning

Den mest almindelige huslejestigning er nettoprisindeks-stigning. Hvis lejer og udlejer har aftalt, at lejen reguleres af Danmarks Statistiks nettoprisindeks, kan lejen stige lovligt hvert år. Hvis dette er aftalt i lejekontraktens § 11, kan lejen altså hæves årligt, hvis udlejer blot giver skriftlig meddelelse om huslejestigningen til lejer. Det er dog et krav, at huslejestigningen følger udviklingen i nettoprisindekset – der kan altså ikke være tale om en fast %-vis stigning eller et fast beløb.

Stigningen skal varsles 3 måneder før huslejen stiger

Udlejer kan dog også hæve lejen på andre måder – f.eks. fordi lejen er væsentligt mindre end det lejedes værdi, eller udlejer har foretaget forbedringer af lejemålet, der forøger det lejedes værdi. En af de vigtigste regler for huslejestigning er, at der forud for stigningen skal være givet skriftlig meddelelse. Meddelelsen skal indeholde en saglig forklaring om huslejestigningen samt lejers klagemuligheder. Du kan klage over huslejestigningen op til 6 uger efter, at huslejestigningen er meddelt dig.

Såfremt udlejer ønsker at fastholde kravet om huslejestigningen efter at du har gjort indsigelse herom, må udlejer anlægge sag ved huslejenævnet, der træffer afgørelse om huslejestigningens berettigelse. Indtil afgørelsen kan udlejer opretholde huslejestigningen, såfremt denne ikke overstiger 15 kr. pr. m2bruttoetageareal.

Lejer skal have boet i lejemålet i mindst 2 år, eller der skal være gået 2 år fra sidste huslejestigning

Udlejer kan ikke med ovenstående begrundelse om, at lejen ervæsentligt mindre end det lejedes værdi foretage stigning lige når du er flyttet ind, eller kort efter, at huslejen lige er steget med denne begrundelse. Det gælder nemlig, at der skal gå mindst 2 år fra du er flyttet ind, eller far sidste stigning.

Ud over ovenstående betingelser, skal huslejestigningen være gyldigt begrundet. Udlejer kan ikke ubegrundet hæve huslejen. Der skal altså være tale om forhold, der taler for en huslejestigning. Dette kan f.eks. være renovering eller modernisering af ejendommen, som forøger det lejedes værdi.

Huslejestigninger kan også være begrundet i forøgede driftsafgifter til vand, el, wc osv., eller som følge af stigning i skatter og afgifter til det offentlige, og kan derfor ske i takt med de forøgede driftsafgifter. 

Betaler du for ulovlige tillægsydelser?

Hvad er lovlige tillægsydelser? Vi ser desværre, at mange lejere bliver snydt på netop dette punkt. Derfor vil vi give et overblik over, hvilke tillægsydelser, der er lovlige. Udlejer kan i forbindelse med opkrævning af huslejen opkræve nogle tillægsydelser. Udlejer kan kræve følgende tillægsgebyrer:

  • Varme
  • Vand
  • El
  • Internet
  • Kabel-tv
  • Køling

Ved særskilt opkrævning af vand eller køling er det et krav, at der er opsat individuel forbrugsmåler herfor. Hvis der ikke er opført individuelle forbrugsmålere, kan udlejer ikke opkræve gebyr for de ovenfor listede gebyrer.  

Andre tillægsgebyrer, såsom gebyrer for administration, trappevask, hækkeklipning, vinduespolering m.v., er ulovlige. Du kan kræve tilbagebetaling for sådanne ulovlige tillægsgebyrer indtil 3 år efter, at tillægsydelsen er betalt. Hvis du gør krav på tilbagebetaling, kan det resultere i, at din udlejer hæver din husleje med tilsvarende til gebyret for tillægsydelserne. Udlejerens skal dog, hvis han vil hæve huslejen, følge reglerne om huslejestigning, som nævnt ovenfor.

Betaler du for meget i husleje?

Over 100.000 lejere i Danmark betaler for meget i husleje – måske er du en af dem? Få tjekket din husleje af Danmarks førende lejeretsekspert, DIGURA – det er helt gratis og uforpligtende.